Lettet

Det er en følelse, som få kan beskrive, og jeg får svært ved at give ordene en betydning.
Men jeg ser en nødvendighed for, at bare en eller anden ude i verden forstår.
Det er en kronisk kvalme, den du får når du kun lige kan holde gråden tilbage. Et kraftfuldt kvælertag.
Lidt som om du kæmper en kamp imod din egen balance, og tårerne blot ligger klar til at springe op, når du mister fodfæstet i dit eget indre. Samtidig smulrer dit indre, fordi følelsen lægger sig tungt i din mave. Som da du var lille, og i et hedt skænderi med dine forældre, fortæller dem at du hader dem – og andre af de styggeste adjektiver. Og du så bagefter drukner i dit eget selvhad, fordi du på ingen måder mente et ord, af det du fik fremstammet. Men alt følelsen gør, er at danne et destruktivt korstog med sigte mod følelsernes hovedkvarter i hjertet.

Men det værste er alligevel, at du ikke kan fortælle det til andre. For du ved ikke, hvorfor du selv føler, som du gør. Og derfor er du efterladt til dine egne tanker, hvor du febrilsk forsøger at underholde dig selv så længe, at du udmatter dit hovede nok. Herefter håber du på at falde i en dyb søvn, men ender i fosterstilling på kanten af din seng i en intens stirrekamp med dit spejlbillede. For du har ikke nogen grund til at føle sådan her. Hvis der var en grund, ville du ikke have det sådan her.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s